KBH+ Projektakademiet

For KBH+ Projektakademiet under Askovfonden har Maja fra Levende Læring været både underviser, vejleder og facilitator af workshops siden 2013.

På KBH+ Projektakademiet har vi flere gange hyret Maja som underviser og facilitator af diverse workshops og læringsforløb. Maja har en høj grad af emotionel og social intelligens, som gør hende eminent i arbejdet med unge og deres personlige og faglige udvikling. Maja er god til at designe dynamiske læringsforløb og lede eleverne trygt og godt igennem. Hun sørger for, at den enkelte får maksimalt udbytte på dennes egne præmisser, og hun har suppleret projektlederuddannelsens vision og mission godt. Denne undervisning har omhandlet temaer som: Pitching og formidling, personlige forhindringer og modet til at turde fejle. Maja har faciliteret Projektakademiets optagelsesweekend, og derudover har hun været vejleder for to elever fra vores Team 6. Opgaver, som hun har løst med stor professionalisme og med blik for alle detaljer.

Som person er Maja udadvendt, energisk og god til skabe tillid hos de mennesker, som hun arbejder med. Hendes energi og engagement smitter i høj grad af på hendes måde at afvikle læringsforløb på, og jeg vil til enhver tid anbefale hende.

Tea Fromholt – projektleder, KBH+ Projektakademiet

13317055_1724556761095215_6650983954843255193_o
Seje Team 6 på Ragnhildgade 1. KTK-grunden, 2016