Debat om teknologi, fremtidens arbejdsmarked og velfærd på Ungdommens Folkemøde

De danske professionshøjskoler tog fat i Maja fra Levende Læring allerede inden sommerferien, for at indgå i et samarbejde om en workshop til Ungdommens Folkemøde d.7. og 8. september i Søndermarken.

Maja fortæller (med professionel mine) om professionshøjskolernes forskellige uddannelser. Livsbanen forklarer at vi først har brug for jordmødre, så pædagoger, lærer, journalister, socialrådgivere m.fl. Ved siden af hende står repræsentanter fra diverse uddannelser, klar til at fortælle om deres uddannelse og teknologiens betydning for deres fag
Teltet var fyldt til dagens workshop med studerende fra 10. klasser, gymnasier og andre ungdomsuddannelser

Fokus var på fremtidens arbejdsmarked og velfærd med øje for den teknologiske udvikling. For på mange af uddannelserne på professionshøjskolerne, kommer teknologien til at have betydning for det arbejde som venter på den anden side af uddannelsen.

Halvanden time fløj afsted med gode diskussioner om etik, hvor teknologien er en styrke og en svaghed og eksempler på hvor vi allerede har automatiseret noget, som mennesker gjorde før: fx kan vi selv tjekke flybilletter ind, handle uden kasseekspedienten flere steder og robotter klarer det meste fabriksarbejde også. Teknologiens udvikling er i rivende fart, så nu handler det om at blive klar til at håndtere den og måske bestræbe sig på at forstå den endnu bedre?

Maja nød efterfølgende at gå rundt til diverse stande fra forskellige foreninger og organisationer, samt høre oplæg fra scenen af. Det var en fornøjelse at se så mange unge trodse regn og mudder, for at engagere sig i deres folkmøde

Der bliver diskuteret uddannelsespolitik af forskellige ungdomspolitikere på den store scene
“Før jeg dør vil jeg”: drømmende er mange. Må de opnå hvad de ønsker!