Uddannelsesparat, arbejdsparat – livsduelig?

Maja foran hendes undervisningsplakater – alle udfyldt sammen med deltagerne

Endnu engang har Maja fra Levende Læring været med True North afsted på Læringsakademi, hvor der udover fokus på sociale kompetencer og personligt lederskab (det Maja underviste i) også sættes fokus på dansk og matematik. Læringsakademiet var købt ind af Slagelse kommunes jobscenter og UU-vejledning og foregik på den smukke gartneriskole.

Hvad er der, som der sker i vores hjerne når vi føler os pressede og frustrede? Det er Amygdala = hjernens alarmberedskab. Undervisning om hjernen var i følge deltagerne godt, for nemmere at kunne forstå sine reaktioner og hvad som spiller ind i forhold til at have haft dårlige erfaringer med at gå i skole

Målgruppen denne gang var unge mellem 20-30 år, som af forskellige årsager ikke har færdiggjort 9.klasse og nogen er endt på kontanthjælp. Læringsakademiet skulle derfor klæde dem på til at starte uddannelse eller finde en vej ind på arbejdsmarkedet.

Hvilke fordele er der i at skærpe sit fokus på det man har, frem for det man ikke har?

Udviklingen i løbet af de 4 ugers Læringsakademi var til at spotte. Flere af de unge blomstrede og fik sat ord på det som er udfordrende, oplevet successer i forhold til det faglige arbejde, genfundet læseglæde, samt undersøgt egne personlige og sociale styrker. Siden har det vist sig at flere af de unge har bestået deres EUD (adgangsgivende til ungdomsuddannelse) – og derudover fik deltagerne udvidet deres personlige netværk, ved at få dannet relationer med hinanden.

Læs mere om en af deltagernes oplevelse i denne artikel fra Slagelse Kommune.

Det er da bare arbejde som giver rigtig meget mening!